• Home
  • Email
  • Sitemap
Ring til os på
+45 39 55 90 00

El Eftersyn

DELCO kan klare dit el-eftersyn

Et el-eftersyn er en del af huseftersynsordningen, som har til formål at beskytte både køber og sælger mod eventuelle problemer ved en bolighandel. Vi er tilknyttet el-eftersynsordningen, og kan derfor klare eftersynet. Eftersynet kan kun udføres af virksomheder med el-autorisation, som er tilmeldt el-eftersynsordningen.

DGennemgang af installationer i boligen

El-eftersynet er en gennemgang af boligens elektriske installationer, hvor både beboelsesrum og øvrige rum såsom toilet, loftsrum, garage og værksted tjekkes. Dette eftersyn resulterer i en skriftlig el-installationsrapport, som viser om installationerne er lovlige og funktionsdygtige. El-installationsrapporten danner sammen med en tilstandsrapport grundlag for et tilbud om en ejerskifteforsikring.

eleftersyn

Ejerskifteforsikring beskytter køberen

En ejerskifteforsikring laves for at beskytte køberen mod eventuelle fejl og mangler, som ikke er nævnt i boligens tilstandsrapport. Sælger kan derfor fritages fra sit ellers 10-årige ansvar, hvis personen kan fremvise følgende:

  • En tilstandsrapport
  • En el-installationsrapport
  • Et tilbud om ejerskifteforsikring
  • Et tilbud om at sælger betaler det halve af forsikringspræmien, inden køber underskriver købsaftalen.

El-installationsrapporten er gyldig i et år og skal være gyldig på det tidspunkt, hvor køberen af ejendommen modtager rapporten. Vi kan udføre el-eftersyn i bl.a. Gladsaxe og København, så kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp.